BRØNDERSLEV BIBLIOTEK

Børnevenligt mobilbibliotek med plant gulv

Brønderslev Bibliotek skulle udskifte deres 25 år gamle bogbus. Det nye mobile bibliotek skulle fortsat bruges til at servicere borgerne i de tyndt befolkede områder af kommunen og samtidig kunne bookes af dagplejere, institutioner og foreninger.

For at højne sikkerheden for småbørnene var et af bibliotekets særlige krav derfor, at gulvet skulle være helt plant uden trappebrønd. Derudover skulle indretningen være fleksibel, så bogudstillingen hurtigt kunne tilpasses de forskellige målgrupper, og biblioteket skulle gøres tilgængeligt for bevægelseshandicappede med en lift.

Plant gulv er sikkert for små børn

Bent Jørgensen, koordinator på Brønderslev Bibliotek, fortæller om projektet:

"Samarbejdet med Roslev Karosserifabrik har været godt. Vi har under hele processen haft en meget tæt dialog, og det har fungeret rigtig godt. Vi er især godt tilfredse med rummets opbygning med et plant gulv uden trappen som et generende risikoelement i forhold til småbørnene. Havde vi valgt den traditionelle løsning med en ombygget bus, så havde vi ikke undgået niveauforskel i rummet. Det gør en kæmpe forskel, at børnene nu kan bevæge sig frit rundt uden risiko," fortæller Bent Jørgensen.

Fleksibel service og indretning

"En fleksibel indretning, hvor bogvogne har erstattet nogle af vægreolerne, betyder, at vi hurtigt kan udskifte voksen faglitteratur til børnebøger, når vi skal på institutionsbesøg. Med liften kan vi nemt få bogvognene ind og ud af vognen uden løft og giver samtidig adgang til bevægelseshandicappede. Vi er også ret glade for det åbne og lyse rum, der fremtræder indbydende og venligt med naturligt dagslys og LED-belysning," fortsætter Bent Jørgensen.

"Der har også været nogle justeringer undervejs, for eksempel skulle der eksperimenteres med den underliggende trappe, som Roslev Karosserifabrik fandt en velfungerende løsning på. De har været fleksible ved at tilse bussen i vores ferie og har også været forbi på en hverdag, så vi ikke skulle undvære bussen mere end højest nødvendigt. Vi anbefaler dem derfor gerne - og har allerede delt vores gode erfaringer med andre biblioteker," afslutter Bent Jørgensen.

Specialdesign efter jeres ønsker

Vi har mange års erfaring med at opbygge bogbusser til biblioteker landet over. Vi bygger mobile biblioteker i samarbejde med Modul Retail Solutions, der har specialiseret sig i professionel indretning af biblioteker.

Vores mangeårige erfaring betyder, at vi har en god indsigt i løsningsmuligheder og ved, hvad der fungerer i praksis. Bogbusser bliver aldrig en standardvare, fordi bibliotekerne har forskellige behov i forhold til formål, målgrupper og funktion. Vi løser derfor altid opgaven ud fra kundens ønsker og finder altid en løsning under mottoet "Alting er muligt".

Overvejer I en ny bogbus?

Vi hjælper jer gerne med afklarende spørgsmål. Vi har gode erfaringer med at deltage i idefasen, hvor vi har givet vores kunder overblikket over de praktiske muligheder og derved undgået fordyrrende løsninger uden værdi. Kontakt os og få en uforpligtende snak om jeres muligheder.

Se billederne af bogbussen i galleriet nedenfor eller vores andre bogbusser.

SPECIFIKATIONER
  • Mercedes Actros lastbilchassis til stort kørekort
  • Kassen er opbygget i isolerede sandwichplader
  • Køretøjet fremstår harmonisk med indbyggede skabe under lad til brug som teknikrum samt pæne skærme over baghjul
  • Adgang for gående brugere via indbygget, elektrisk betjent trappe med manuelt fold-ud-funktion, som personalet betjener ved ankomst og afgang
  • Let tilgængelig for kørestolsbrugere med indbygget lift under automatisk dør
  • Adgang fra førerhuset til biblioteksrummet via dobbelte døre
  • Bibliotekstbussen er fleksibelt indrettet som mobilt bibliotek udført af vores samarbejdspartner Modul Retail Solutions
  • Hyggeligt indrettet børnehjørne i bagenden
  • 2 arbejdsborde til personalet og samtalebord i højre for
  • IT-installationer og 220 V strømforsyning
  • Batteristation til daglig drift uden tilkobling til landstrøm
  • Batteristation med opladningstid på max 10 timer
  • Godt indeklima med god lysfordeling på grund af nedbygget lyskanal med LED lyspaneler og spot samt naturligt lysindfald gennem termovinduer
  • Sikring af temperatur på 21 til 25 grader celcius året rundt grundet isolering, oliefyr, gulvvarme og aircondition.
  • Sikring af godt indeklima med frisk luft fra ventilationsanlæg sammenbygget med aitcondition
  • Indvendigt teknikskab i venstre for samt udvendige teknikrum under gulvet
  • Udvendig, elektrisk betjent markise
  • Kassen er præsentabelt oplyst i mørke ved LED rails monteret under afdækningslister øverst på traileren

Skal vi samarbejde? Kontakt os

Top
Hjemmesiden bruger cookies. De er ufarlige og bruges til bl.a. anonym trafikmåling. Ved brug af vores hjemmeside, accepterer du vores brug af cookies.
Du kan altid slette cookies ved at gå til avancerede indstillinger i din browser.
Mere information