LANGELAND BIBLIOTEK
Bogbus til lille kørekort med sænket chassis
Langeland Bibliotek har fået opbygget en minibogbus til lille kørekort, der er nem at køre rundt med i bymiljøet. Det særlige ved denne bogbus er, at chassiet er sænket for at gøre adgangen nemmere til biblioteksrummet.
Se billederne af bogbussen i galleriet nedenfor eller vores andre bogbusser.
Specialdesign efter jeres ønsker
Vi har mange års erfaring med at opbygge bogbusser til biblioteker landet over. Vi bygger mobile biblioteker i samarbejde med Modul Retail Solutions, der har specialiseret sig i professionel indretning af biblioteker.
Vores mangeårige erfaring betyder, at vi har en god indsigt i løsningsmuligheder og ved, hvad der fungerer i praksis. Bogbusser bliver aldrig en standardvare, fordi bibliotekerne har forskellige behov i forhold til formål, målgrupper og funktion. Vi løser derfor altid opgaven ud fra kundens ønsker og finder altid en løsning under mottoet "Alting er muligt".
Overvejer I en ny bogbus?
Vi hjælper jer gerne med afklarende spørgsmål. Vi har gode erfaringer med at deltage i idefasen, hvor vi har givet vores kunder overblikket over de praktiske muligheder og derved undgået fordyrrende løsninger uden værdi. Kontakt os og få en uforpligtende snak om jeres muligheder.
- Fiat Ducato med påbygget superlavramme chassis til lille kørekort.
- Kassen er opbygget i isolerede sandwichplader
- Let tilgængelig for gangbesværede med superlavramme chassis og indbygget trinkasse med udklappelige trin ved dør
- Biblioteksrummet er fleksibelt indrettet som mobilt bibliotek
- IT-installationer og 220 V strømforsyning
- Batteristation til daglig drift uden tilkobling til landstrøm
- Batteristation med opladningstid på max 10 timer
- Godt indeklima med god lysfordeling på grund af loftspots samt naturligt lysindfald gennem taglem og termovinduer
- Sikring af temperatur på 21 til 25 grader celcius året rundt grundet isolering og oliefyr